Forhåndsudtagelse VM i Cairo

03-08-2022

Landstræner Elham Hashemi Masoumi og sportschef Linda Andersson har lavet en forhåndsudtagelse på riffel 10 m samt atleter som har en realistisk top 8 niveau på riffel 50 m til VM i Cairo den 12-25 oktober.
Slutlig udtagelse i alle discipliner til VM i Kairo sker efter DM i riffel 50 m den 28 august 2022. 
 

Forhåndsudtagelse: 

Riffel 10 m herrer

Nicklas skød dansk rekord på masters dag 3 med 632,1 point, han skød også 628,5 masters dag 2 og 626,2 masters dag 1, og han har en opadgående resultatkurve. 
 

Riffel 10 m dame individual og team 

Anna og Rikke har skudt mange top 8 og top 15 resultater under året. Det var dog en meget tæt udtagelse mellem Emma Koch og Stephanie Grundsøe. Emma har skudt flere gode resultater i løbet af året blandt andet 628,4 point på World cup i Cairo samt 628,5 point på masters dag 1. Stephanie har en stærk opadgående resultatkurve med 628,7 point på masters dag 2 og 627,7 point på masters dag 3.

Begge arbejder også meget hårdt og fokuseret på at nå verdenseliten. Derfor har vi gennemført en ektra vurderingsskydning for dem i Ølstykke den 18-19 juli. På denne vurderingsskydning skød vi 2 omgange individual, to omgange Team 30 og 2 omgange Team 20 og her var Emma totalt 2,4 point bedre end Stephanie. Dermed besluttede vi at Emma skulle udtages til VM på riffel 10 m med Stephanie som reserve.   
 

Riffel 50 m 3x20

Rikke vandt world cup I Baku og har skudt 587 point på World cup final i Wroclaw og dansk rekord med 590 point på masters dag 1 i Århus. Stephanie var I finale på world cup I Rio og har skudt 588 point i eliminationen på WC i Baku og 588 point på vurderingskonkurrence I Århus (masters) samt 586 point på masters dag 1 samt på vurderingskonkurrence i Viborg.  
 

Riffel 50 m liggende damer 

Rikke og Stephanie udtages til 50 m liggende for at bruge denne disciplin som forberedelse til riffel 50 m 3x20 skud, da der er meget dårlige muligheder til træning på skydebanen i Kairo inden deres konkurrence. 


Vores sociale medier

Vores partnere