Udtagelse til European Youth League i Finland, 30. april – 3. maj 2026

24-02-2026

Riffelkomiteen har fornøjelsen af at offentliggøre de fire unge skytter, der skal repræsentere Danmark ved European Youth League i Finland fra den 30. april til den 3. maj 2026. 

Der var stor konkurrence om pladserne, og vi er glade for, at så mange skytter tilkendegav deres ønske om at deltage i udtagelsen under Denmark Open Air. 

Udtagelsen blev foretaget på baggrund af gennemsnitsresultaterne over tre konkurrencedage. De to skytter i henholdsvis herrejunior- og damejunior-rækkerne med det højeste gennemsnit blev udtaget. 

De udtagne skytter 

Storm Franzen, Kolding-Bramdrup Skytteforening 
Storm var også udtaget sidste år og var dermed med til at sikre Danmarks deltagelse i finalen. Trods sin unge alder er Storm allerede en erfaren skytte. Han har, ud over deltagelsen i European Youth League sidste år, også repræsenteret Danmark ved European Youth Olympic Festival i 2025 samt ved U18-EM på 10 m i 2026. 

Malik Lindhart, DSB/ASF 
Malik var ligeledes udtaget sidste år. Ud over deltagelsen i European Youth League har han også været udtaget til Junior World Cup i Suhl i 2025 samt til EM på 50 m. 

Nicoline Rahr, BPI 
Nicoline leverede et højt og stabilt niveau alle tre dage under Denmark Open Air og var derfor et naturligt valg til holdet. Det er første gang, Nicoline repræsenterer Danmark internationalt. 

Stella Murphy, Trehøje Skytteforening 
Stella leverede stabile præstationer under Denmark Open Air. Det er ligeledes første gang, at hun skal repræsentere Danmark ved et internationalt stævne. 

Ledelse 

Som holdleder deltager Alexander Helleskov, der også fulgte holdet ved stævnet sidste år.

Med venlig hilsen 
Riffelkomiteen, Dansk Skytteunion. 


Vores sociale medier

Vores partnere

10