200.000 fra DIF til et projekt der skal få flere unge skytter ind i foreningerne

28-06-2022

Dansk Skytte Union (Skydesport) Danmark har fået 200.000 fra initiativ puljen til et pilotprojekt, der skal skaffe flere frivillige til foreningerne og efterfølgende flere unge skytter, som på sigt vil sænke gennemsnitsalderen i foreningerne.

Lige nu er 65% af medlemmerne i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) over 40 år og de fleste frivillige i foreningerne er +50 år.

”Vi vil lave et pilotprojekt med fokus på rekruttering af nye og/eller unge medlemmer til vores foreninger. Vi har en hypotese om at nogle foreninger ikke har værktøjer og manpower til at nytænke deres aktiviteter og tilbud, hvorved de ikke gør sig attraktive overfor potentielle nye og/eller unge medlemmer. Disse nytænkende aktiviteter vil oftest være begrænset af mangel på frivillige, da foreningerne har behov flere frivillige eller at nytænke af brugen af frivillige” fortæller udviklingskonsulent Jarl Venneberg Jakobsen.

Pilotprojektet skal gøre foreningerne og Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) klogere på hvilke problematikken ved at udvælge fire foreninger, som skal deltage i et sparringsforløb med en ekspert i at rekruttere frivillige til foreningsarbejde. Der bliver individualiserede målrettede indsatser med nytænkende tiltag for at få flere frivillige ind i foreningerne, så der sammenlagt bliver mere overskud blandt bestyrelser og andre frivillige til at udbyde nye tilbud som kan tiltrække unge skytter.

Har din forening allerede udfordringer med stigende aldersgennemsnit, færre frivillige, dalende antal unge skytter? – Og er I klar til at give den en skalle?
Så skriv til udviklingskonsulent Jarl Venneberg Jakobsen på mail: jarl.jakobsen@skytteunion.dk.
Så kan jeres forening indgå i dialogen om at blive en af de fire udvalgte foreninger.

 

 


Vores sociale medier

Vores partnere