Flugtskydning - Skeet


Skeet er en olympisk flugtskydningsdisciplin, men alle kan begynde at skyde skeet, uanset ambitionsniveau. Lerduerne kommer fra 2 tårne som enten enkeltduer eller dubleer med 2 duer på samme tid. Hvert tårn har 1 kastemaskine, som slynger duerne ud med en flyvelængde på 68 meter. Lerduerne krydser hinanden ca. midt i banen i en højde af ca. 4,6 m. En skeetbane har 8 standpladser, 7 er placeret i en stor halvcirkel og den sidste midtimellem de to tårne. Når skytten skifter standplads, ændres skydevinklen til lerduen. I skyttens udgangsposition skal geværskæftet have kontakt med kroppen ved hoften (hoftemarkering). Lerduen slynges ud 0-3 sekunder efter skyttens kommando. Først når lerduen kommer til syne, må geværet løftes og monteres til kind og skulder, og skytten må skyde 1 skud mod hver due.

 

Information om skeetstævner og -turneringer.

Oversigten over stævner bliver opdateret løbende. Du kan også finde skydninger i Dansk Skytte Unions kalender.
Hent stævnekalenderen 2023 som pdf...
Økonomi for Skeet.

Stævnekalender 2023

2022

Illustration af skeet

Vores sociale medier

Vores partnere