SKYDESPORTEN I DANMARK
Konkurrence og udvikling siden 1913
Konkurrence og udvikling siden 1913
Anna Skade Nielsen kom i finalen i riffel 10m luft og blev nr. fem lørdag den 28/1.
Frederik Larsen (DSB/ASF) stiller op i pistol 10m herrer. Emma Nørholm Koch (Ballerup) og Anna Skade Nielsen (Særslev) stiller op i riffel 10m Dame. Mens Rikke Mæng Ibsen (Trehøje) og Stephanie Grundsøe (Ballerup) stiller op i både riffel 10m Dame og riffel 50m 3x20 Dame.
Anna Skade Nielsen kom i finalen i riffel 10m ved World Cup i Jakarta. Hun fik en fjerde plads i kvalifikationen med 629,8 point.
I finalen blev Anna nr. fem. Stort tillykke Anna.
"Super glad for dagens resultat, sidste år synes jeg det var gang på gang, at det var ligeved og næsten, så virkelig dejligt at starte årets store konkurrencer sådan. Jeg er dog lidt ærgelig over at jeg ikke kunne hive en medalje med hjem i finalen, når jeg var så tæt på. Det var udfordrende med gulvet og varmen, men jeg havde heldigvis også en masse gode skud, som jeg lærte af”, udtaler Anna efter finalen.
Stephanie Grundsøe blev nr. 10 i kvalifikationen med 627,6 point.
Hun fortæller: “Jeg er meget tilfreds med min udførsel i dag. Jeg havde god ro på nerverne, og følte mig i kontrol det meste af vejen. Det føles godt at skyde World Cuppen i gang med en lærerig skydning - nu ser jeg frem til den næste.”
Emma Koch blev nr. 13 i kvalifikationen med 626,8 point.
Emma fortæller: “Jeg er fint tilfreds med dagens skydning. Jeg bruger lidt længere tid end hvad jeg normalt gør, men synes jeg får udnyttet tiden godt. Lidt ærgerligt at jeg får afsluttet med en 10.0, men sådan er det vel altid når man tænker resultat. Også et stort tillykke til alle pigerne, med et godt resultat.“
Rikke Mæng Ibsen blev nr. 19 med 626,1 point.
Rikke fortæller om kvalifikationen: "Det var ikke lige min dag i på banen i dag. Startet rigtig fint i min første 20 skud og så var det ligesom de ikke ville ind i midten. Men kommer godt igen men afslutter desværre med et dårligt skud i sidste skud, da jeg blev tidspresset og den er jeg selvfølgelig mega ærgerlig over. Men nu ser jeg frem til 50 m."
02:00 - 03:30: Riffel 50m 3x20 Dame
Rikke Mæng Ibsen og Stephanie Grundsøe
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) bliver en del af DM-ugen 2023.
Der er lagt op til en sportsoplevelse uden lige, når der skal dystes om flere end 200 danmarksmesterskaber i over 35 sportsgrene i Aalborg den 22.-25. juni 2023.
DM-ugen havde sin debut i Aalborg i 2022, og det blev en kæmpe succes, der er kommet for at blive. Hundredetusinde tilskuere fulgte med i Aalborg, da godt 2.500 atleter kæmpede om DM-guldet i hver deres sportsgren.
I 2023 vender DM-ugen retur med ni nye sportsgrene, og [indsæt forbund] bliver nu en del af det succesrige ”mini-OL”, når der afholdes DM i pistol, riffel, flugt skydning og Dynamisk Sportsskydning i Aalborg.
Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund, lokale klubber og værtsbyen Aalborg, der også dannede rammen om DM-ugen 2022.
Skydesporten har følgende DM'er med:
Den 5.-13. marts afholdes årets EM i Riffel og Pistol 10 m i Tallin.
Følgende atleter er udtaget:
Riffel 10m dame
Anna Nielsen, Særslev
Rikke Ibsen, Trehøje
Rikke udtages på realistisk top 8. På de primære vurderingskonkurrencerne har hun skudt 629,1, 629,8 samt 630,5 point. På de sekundære konkurrencerne har hun blandt andet skudt dansk rekord på Swedish cup med 632,4 point samt 628,7, 629,4 og 629,3 point ved LF open og Swedish cup.
Anna Nielsen udtages også på en realistisk top 8. På de primære vurderingskonkurrencerne har hun skudt 629,8, 629,2 samt 628,5 (På VM i Cairo).
Begge atleter satser meget hårdt for at komme i finale og vinde medalje til EM.
Eventuelle yderligere udtagelser i riffel 10 m dame kommer efter World Cup i Jakarta.
Riffel 10 m herrer
Nicklas Kildehøj, BPI
Nicklas udtages på en realistisk top 8-top - 15 niveau. På de primære vurderingskonkurrencerne har han skudt 629,2, 628,4 og 628,3. På VM i Cairo skød han 626,8 og på de sekundære konkurrencerne har han skudt 630,3, 628,8 og 630,2. Han er en atlet som satser og træner meget hårdt for at komme i finale til EM.
Riffel 10 m damejunior
Anne Nielsen, Thisted Skyttekreds.
Anne udtages på en realistisk top 8 - top 15 niveau. Anne har skudt flot og stabilt ved de primære vurderingskonkurrencer (625.1, 627.1, 627.4), samt ved Swedish Cup (624.7, 624.3). Disse stabile præstationer suppleres med en flot og fremadgående udvikling i de seneste år. Anne er en dedikeret og seriøs atlet, som er udvalgt til at repræsentere dannebrog, samtidig med at hendes kommende EM skal være en videreudvikling på hendes indsamling af international erfaring.
Pistol 10 m herrer
Frederik Larsen, DSB/ASF.
Frederik udtages på realistisk top 15. Han har ikke skudt så mange konkurrencer på det seneste, men skød 582 point på den primære vurderingsskydning i Gundsølille (hvilket er et realistisk top 8 resultat). På VM skød han 573 point. Frederik satser og træner meget hårdt for at komme i finale til EM.
Pistol 10 m damejunior
Michelle Wehage, Ballerup Skytteforening.
Michelle udtages på en realistisk top 8-top 15 niveau. Michelle har skudt flot og stabilt ved de primære vurderingskonkurrencer (565, 564, 565, 566). Disse stabile præstationer suppleres med en flot og fremadgående udvikling gennem de seneste år. Michelle er en dedikeret og seriøs atlet med flotte præstationer i bagagen. Derfor er hun udvalgt til at repræsentere dannebrog ved det kommende EM.
Der vil eventuelt ske endnu en udtagelse af nogen junioratlet efter World Cup’en i Jakarta (seneste udmelding 2/2).
ISSF's forretningsudvalg har holdt deres første møde i 2023, hvor de har valgt alle medlemmer til ISSF komiteerne.
Vores danske dommer Jane Mønster blev genvalgt til ISSF riffelkomiteen, samt udpeget som en af de fire dommere ved det kommende OL i Paris i 2024.
Jeg er utrolig glad for at Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) fik genvalgt Jane Mønster til ISSF riffelkomiteen på det sidste Councilmøde. Jane er meget vellidt blandt sine andre kollegaer i komiteen, udtaler John Hansen, formand for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)
Rene Mønster samt Kuno Danielsen blev desværre ikke valgt ind i henholdsvis dommerkomiteen og flugtkomiteen.
Elitearbejdet i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er opdelt i to grupperinger; Team Danmark Udviklingsgruppe og Team Danmark Elitegruppe.
Formålet med disse grupperinger er at målrette de trænings- og ressourcemæssige indsatserne, så vores atleter i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) kan understøttes bedst muligt i deres rejse på vejen til verdensklasse.
Der er netop udviklet nye udtagelsesmanualer, som understøtter denne gruppering.
Aktivitetskomitéen for Flugt og Aarhus Flugtskytte-Klub inviterer til Skeet konkurrence.
Jesper Hansen og Emil Kjeldgaard Petersen deltog i ISSF World Cup i Rabat, Marokko.
Fredag den 13. januar:
Begge drenge starter 1. serie kl 11.10
Jesper fik 24 træffere og Emil fik 23 træffere.
2. serie skyder de kl. 13.20
Jesper fik 23 træffere og Emil fik 25 træffere.
Lørdag den 14. januar:
Jesper og Emil skyder 3. serie kl. 10.35 og 4. serie kl. 12.50
Emil Kjeldgaard skød 49 ud af 50 duer og har 97 træffere. Jesper Hansen skød 48 og har 95 træffere.
Søndag den 15. januar:
5. serie skyder Emil kl. 11.10 og Jesper kl. 11.45.
Jesper Hansen fik fuldt hus, da han skød 25 ud af 25 duer i 5. og sidste serie. Jesper sluttede på en 18. plads og havde i alt 120 træffere ud af 125
Efter et resultat på 122 og en shoot-off er Emil videre til finalen.
Her sluttede Emil på en sjette plads.
"Meget glad for at få så god en start på sæsonen, især med tanke på hvordan træningsindsatsen har været her i vinterhalvåret.
Med dette resultat håber jeg at det bliver startskuddet på en god sæson.
Selvfølgelig kunne jeg godt have ønsket mig en højere placering i finalen, men nu ved jeg hvad der skal arbejdes på til næste gang", fortæller Emil.
Efter et velafholdt møde i arbejdsgruppen ”International Konkurrenceskydning i de Olympiske Skydediscipliner” (IKOS), er udtagelsesmanualen for de olympiske skydediscipliner for 2023 klar.
Her kan du læse hvordan man kommer i betragtning til de forskellige landshold, samt hvordan man bliver indstillet til optagelse i Team Danmark Udviklingsgruppe og Team Danmark Elitegruppe.
I første kvartal af 2023 vil PAC begynde at besøge skytteforeninger for at godkende deres våbenopbevaring i forbindelse med behandlingen af en SKV1-ansøgning.
De vil komme på besøg i 2 forskellige situationer:
Der har ikke tidligere været praksis for at skytteforeningernes våbenopbevaring har været godkendt i forbindelse med SKV1-ansøgningerne. Det er imidlertid Politiets Administrative Center, der meddeler skytteforeninger tilladelse til at besidde våben, og det er et krav, at det skal være ubetænkeligt at godkende foreningens ansøgning.
Det er derfor Politiets Administrative Center, der godkender skytteforeningernes våbenopbevaring i forbindelse med SKV1-ansøgningerne. Skytteforeningernes skydebaner og kontrol med deres våbenbeholdning kontrolleres fortsat af den politikreds, som foreningen hører under.
Skytteforeningernes våbenopbevaring godkendes efter Våbenbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 2531 fra 2021 om våben og ammunition mv. § 24, og politiet har mulighed for at stille yderligere krav af hensyn til sikkerheden. Kravene til skytteforeningernes opbevaring kommer blandt andet an på skytteforeningernes våbenbeholdning, typer af våben, foreningens beliggenhed, udrykningstid, tilkørselsforhold mv.
Foreningerne skal forvente et generelt krav om alarm, der skal gå til en af Rigspolitiets godkendte kontrolcentraler. Sikringsniveauet for alarmen vil komme an på en konkret vurdering, og den vurdering vil blive taget i forbindelse med besøget hos skytteforeningen.
Skytteforeningerne vil blive kontaktet, når de har indsendt en SKV1-ansøgning med henblik på at aftale en fysisk gennemgang af deres våbenopbevaring.
Flere foreninger søger midler hos Velliv og deres pulje til Lokal Trivsel - hvor man kan søge op til 50.000 kr. til en indsats der styrker den mentale sundhed for andre voksne, der hvor du bor.
Velliv Foreningen inviterer til online møde om ansøgningssporet Lokal trivsel den 9. december kl. 10:00-11:00, hvor foreninger NGOer, netværk o.lign. kan høre om muligheder for at søge penge hos dem.
Nøgleord er mental sundhed, fællesskab og kamp mod ensomhed.
Læs mere eller tilmled jer det online møde via linket her: Søg penge til lokal trivsel | Velliv Foreningen
Danmark fik to fine medaljer lørdag til Jesper Hansen, skeet og Rikke Mæng Ibsen, riffel 50m 3 positioner damer.
Flot guldmedalje til Jesper Hansen
Jesper vandt semifinalen over Vincent Hancock fredag.
Bagefter udtalte Jesper Hansen:
At møde Vincent er altid en udfordring. Men det var en rigtig god semifinale, hvor jeg havde fokus på opgaven. Jeg gik nogle gode starter som gav mig en plads i guldmatchen.
I guldmatchen i dag lørdag vandt Jesper Hansen over Luigi Lodde fra Italien med 7 point ud af 10. Efter kampen sagde Jesper:
Banen i Cairo i dag var meget udfordrende med et skarpt men og vekslende sollys og vind, som gjorde at lerduerne blev trykket ned. Men jeg holdt mig til min plan hele vejen igennem skydningen, så godt, at jeg først ikke forstod at jeg havde vundet Golden Tagget. En rigtig god afslutning på denne meget lange 2022 sæson.
Flot bronzemedalje til Rikke Mæng Ibsen
Rikke Mæng Ibsen er i finalen i riffel 50m 3 positioner Damer med en femte plads i kvalifikationen og score på 590. Rikke udtaler:
Er så glad for at være videre til finalen på lørdag. Det var en rigtig god skydning i dag, der var en masse nerver som lige skulle under kontrol, men da jeg fik det så kørte det.
Rikke vinder en bronzemedalje i riffel 50m 3 positioner dame efter en imponerende ståskydning.
Rikke udtaler efter finalekampen:
Mega fedt at komme hjem med en bronze medalje ved årets sidste konkurrence. Det var ikke lige min finale i de knælende, men kom godt efter det og hentet en masse i de stående. Det har været et rigtig god stævne og nu bliver det godt med lidt juleferie fra skydning.
Stort tillykke til begge skytter!
I weekenden 25. – 27. november deltog 127 riffelskytter i LF Open 2022 i Eskildstrup Hallen.
Det er 13. og sidste gang stævnet afholdes, da arrangørerne, Tingsted Skytteforening og Loland-Falster Skytteforbund, ønsker at stoppe mens stævnet er en succes.
Stævneleder Mikael Green fortæller om starten:
Vi ville arrangere et stævne, hvor juniorskytter kunne komme og opleve et internationalt stævne. Vi startede i en uopvarmet lagerhal med 50 junior- og seniorskytter i frostvejr. Det gik ikke i længden, så året efter flyttede vi til Eskildstrup, hvor vi har holdt stævnet siden.
Vi løb det i gang i løbet af 3-4 år og fik fornemmelsen af at vi havde fat i det rigtige. I starten var stævnet i en hal, men da vi passerede 100 deltagere, tog vi nummer to hal i brug. Når skytterne tog afsted efter stævnet, var det altid med et ”Vi ses næste år”.
Mikael fortsætter med at fortælle om beslutningen om at stoppe stævnet:
Vi har vendt beslutningen om at stoppe grundigt i arrangørgruppen, og der er især to grunde til at det i år er sidste gang med LF Open. Det ene er, at vi gerne vil stoppe mens det går godt, så vi kan huske tilbage på de gode år, og ikke har den fornemmelse at vi skulle have stoppet for to år siden. Den anden er at gruppen af frivillige bliver færre og det er svært at rekruttere nye. Gruppen af 25-45-årige bliver mindre i foreningen, så det må være nu at vores engagerede og trofaste frivillige får lov at gå på frivilligpension. Vi har haft 13 gode år sammen om LF Open.
En af deltagerne ved LF Open 2022 var Matias Ligaard på 17 år, som skyder for DSB/ASF og træner i Trehøje og Ørre i Talentcenter Vest. Matias deltog i LF Open for anden gang. Matias fortæller:
Jeg kan godt lide dette stævne for her er masser af mennesker og konkurrence, så jeg skal gøre det godt for at komme på podiet. Samtidigt har jeg gennem det sidste år fået venner fra andre lande og her er der god lejlighed til at møde sine gode venner. Næste større stævne for mig bliver Swedish Open i januar, som jeg deltager i for første gang.
Vi har modtaget en tidlig julegave i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) og det er en af de helt store!
Efter en årelang dialog og armlægning med Justitsministeriet og Miljøstyrelsen, er det nu endelig lykkedes os i Skydesport Danmark at få adskilt vores flugtskytteinstruktør uddannelse fra jagttegnsbekendtgørelsen i Danmarks Jægerforbund og de uddannelser der ligger under Miljøstyrelsen. Med andre ord, det er altså lykkedes os at få adskilt sport og jagt fra hinanden, og vi kan dermed begynde at tilbyde flugtskytteinstruktør uddannelsen i Skydesport Danmark igen. Det bliver derfor muligt at uddanne sig til flugtskytteinstruktør på skydebanen igen, uden at det også er et krav om gældende jagttegn.
De første uddannelsesdage bliver 4.-5. februar 2023 i Aalbord - Tilmelding kommer snarest.
Simon Hansen, udviklingskonsulent fortæller: I dag er en kæmpestor dag i flugtskydnings regi. En dag som rigtig mange klubber og skytter har håbet på ville komme, men som længe har ligget så langt ude i horisonten at den næsten ikke kunne anes. Men med et, er dagen kommet med raketfart. Det betyder at vi kan tilbyde uddannelser i flugtskytteinstruktør igen! Sportens vilkår ændres dermed markant og giver mulighed for, at ansvaret som instruktør ikke kun tilfalder dem som også går på jagt. Det vil uden tvivl betyde et kæmpe løft for klubberne og de skytter som gerne vil på et flugtskytteinstruktør uddannelse – jeg glæder mig til at vi fra Skydesport Danmark igen i det nye år, kan tilbyde kurserne rundt omkring i landet. Lige nu arbejder vi med to lokationer i starten af 2023 (Aalborg og Horsens), men jeg forventer at flere værtsklubber vil melde sig til løbende.
Hvis du og din klub ønsker at deltage i flugtskytteinstruktør kursus eller ønsker at afholde det, så tøv ikke med at kontakte udviklingskonsulenten Simon Hansen på sfh@skytteunion.dk.
Kurserne for flugtskydningsinstruktør bliver der løbende orienteret om via vores nyhedsbrev, på vores hjemmeside og vores sociale medier.
Vi glæder os til at udbyde kurserne igen og til at se alle de nye flugtskydningsinstruktører som vil komme i det nye år.
Åbent brev til det nyvalgte Folketing af Jakob Vels, formand, Skyttelauget Kongens Lyngby, Mads Peter Bach, formand, Aalborg Skyttekreds, Mikael M. Hannibalsen, formand, Sejs-Svejbæk Sortkrudtsskytter, Rene Fomsgaard, formand, Horsens Flugtskytte Klub og Lars Green Bach, generalsekretær, Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)
Valget til Folketinget, som blev afgjort tirsdag den 1. november, stod i krisernes tegn. Hvad enten det handler om inflation, energi, klima, trivsel eller sikkerhedskriser, så fylder det i overskrifterne. Helt naturligt – for det er vigtige kriser at løse for vores land og samfund.
Men zoomer vi ind på vores skytteforeninger, ser vi imidlertid også en række udfordringer, som vi bør have for øje. Ellers risikerer vi at sætte noget meget værdifuldt over styr.
Det frivillige engagement har en høj menneskelig værdi. Der er en glæde ved at gøre noget for andre og være med til at gøre en forskel i foreningsfællesskabet. Det skaber både trivsel og giver energi. Foreningslivet er samtidig en hjørnesten i vores demokrati og borgernes demokratiske dannelse. Endelig giver civilsamfundet et stort økonomisk bidrag til værdiskabelsen i landet på helt op mod 315 milliarder kroner.
Skytteforeningerne har siden 1860’erne været en integreret del af vores foreningsliv med fællesskab, færdigheder og folkeoplysning i centrum. Vi kan meget af det, som i dag er de vestlige demokratiers udfordring – troen på fællesskabet og værnet om de individuelle frihedsrettigheder.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) har fx iværksat et projekt på baggrund af forskning, der viser at børn og unge med ADHD får noget godt ud af at gå til skydning. Ro og fokusering hjælper dem ikke kun i sporten, men også i skolen og videre ud i livet. Et projekt sammen med TrygFonden og ADHD-foreningen.
I den hidtidige valgkamp savner vi, at der rettes fokus på netop alt det vores frivillige foreningsliv løfter. Det står nemlig skidt til på en række områder, og rækken af benspænd bør et nyt Folketing have en ambition om at løse.
En ny bandepakke blev præsenteret lige inden valget blev udskrevet. Vi bakker helt overordnet op om regeringens kamp mod bandekriminaliteten. Men det er ikke i orden med nye forslag om yderligere stramninger i skytteforeningernes adgang til at optage nye medlemmer, når det i forvejen tager politiet over 200 dage at godkende et nyt medlem. Det ødelægger tilgangen af børn, unge og voksne til vores del af foreningslivet – og det er jo bare ikke alle, som kan eller vil gå til fodbold, gymnastik eller svømning.
Når vi spørger ind til grundlaget for stramningerne, er svaret, at det er Rigspolitiets ”fornemmelse”, at skytteforeningerne bliver infiltreret og udnyttet. Det er ikke virkeligheden ude i foreningerne. Vores oplevelse er tværtimod, at skytteforeninger netop er en del af løsningen, da de i høj grad formår at spotte mistænkelige personer.
Kriminelle er i alle dele af samfundet, men skytteforeningerne er langt fra overrepræsenteret i statistikkerne. Derfor må yderligere stramninger være funderet i tal og fakta. Den minimale risiko for misbrug af skydesporten af enkelte gale mennesker må altid må vejes på en vægt, hvor det skytteforeningerne bidrager med til samfundet, ligger i den anden vægtskål.
Vores foreningsliv udfordres samtidig af, at nogle af vores sportslige discipliner savner ligestilling, så fællesskabet kan udvikle sig og skytter kan repræsentere Danmark i alle internationalt anerkendte konkurrencer. I disse år vokser dynamisk sportsskydning – en disciplin hvor man bevæger sig og gennemfører en skydebane på tid. Sporten udøves på højt internationalt niveau med verdensmesterskaber, men Danmark er modsat lande vi normalt sammenligner os med afskåret fra at deltage fuldt ud, da halvautomatiske rifler til sportsskydning er blevet afvist af Justitsministeren. Og det til trods for, at der allerede er givet tilladelse til private halvautomatiske våben uden for skydesporten. Den manglende ligestilling bekymrer os, for den stempler os og vores sport som farlig, til trods for alt det gode vi bidrager med - som skytter, frivillige foreninger og en bredt favnende sportsgren med en lang og stolt tradition i Danmark.
Tung administration er vores altoverskyggende problem. Det tager, som nævnt, over 200 dage at få godkendt en ny skytte til at anvende et våben i en skytteforening. Så når vi byder nye medlemmer velkommen til vores foreninger, kan de få enkelte prøveskydninger og så ellers vente over et halvt år på behandling i Politiets Administrative Center for våbentilladelser. Imens kan den nye sportsudøver ikke være en del af aktiviteterne og fællesskabet i klubben.
Et er den urimelige ventetid. Noget andet er, at der også er lagt en stor administrativ opgave og ansvar ud i skydesportens organisationer, hvor der bruges over seks årsværk – finansieret af sporten og skytterne selv, til at understøtte politiet. Dertil har foreningernes formænd opgaven og ansvaret med registrering og administration, som vi ikke tør gøre op i timer. Det handler om mere end nye medlemmer. Hvis skytten skifter våben eller en forening skifter formand skal de igen godkendes. Alt dette kræver udfyldelse af de samme blanketter igen og igen – og gør det svært, at få nye folk til bestyrelser og det frivillige arbejde. Det kan gøres bedre.
Vi er ikke imod kontrol af skydevåben. Tværtimod. Vi er en del af løsningen, når vores foreningsformænd løbende vurderer nye og eksisterende medlemmer. I værnet om vores sport, passionen og samværet er vores fokus skarpt rettet på at forhindre misbrug af vores sport, men Justitsministeren og Folketinget må samtidig sørge for at få sagsbehandlingstiden ned. Derudover vil vi gerne af med at skulle godkende vores egne medlemmer. Vores skytteforeninger ønsker i bund og grund mere tillid til det frivillige foreningsliv, i stedet for mere kontrol og administration.
Skydesportens kommercielle indtægter er ikkeeksisterende. Alligevel har vi ambitiøse skytter, der arbejder utroligt hårdt for at realisere internationalt medaljepotentiale i flere discipliner. Skydesporten har siden 1896 repræsenteret Danmark med hele 80 olympiske atleter, og vi mærker helt tydeligt respekten og anerkendelsen af vores sport, når vi vender hjem fra udlandet med medaljer. Men økonomien i dansk eliteidræt er begrænset og regeringens finanslovsforslag indeholder samtidig besparelser på området. Det presser medaljepotentialet. Skytter må droppe ud af sporten, da de ikke kan finansiere tilværelsen som eliteatlet. Som forbund mangler vi finansiering af trænere med de bedste kompetencer til at udvikle eliteskytter på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde. Team Danmarks ekspertiser vil blive reduceret, så færre atleter kan drage nytte heraf i deres udvikling.
Internationale analyser viser, at dansk skydesport har præsteret på trods i de seneste år. Problemet er, at når man præsterer på trods, så er det på lånt tid. Det slider på atleterne og dem der er tættest på dem i hverdagen, når de skal bruge en masse kræfter på at strikke en hverdag og indkomst sammen. I stedet bør den politiske velvilje, som den Jesper Hansen oplevede ved sin hjemkomst med medaljen fra OL i Tokyo, omsættes til konkrete initiativer der understøtter, at guldet rent faktisk vindes i hverdagen.
Vi repræsenterer hver især nogle af dansk skydesports mange stærke foreningsfællesskaber, og sammen med mange andre frivillige inden for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er vi med i et fællesskab af titusindvis af danske skytter i 360 foreninger.
For uanset om det handler om frivillighed, våbensikkerhed, guld til Danmark eller ADHD er vi parate til at yde vores bidrag. Til glæde for det enkelte menneske og det danske samfund. Vi håber, at et nyt Folketing vil skyde symbolpolitikken ned og løse benspænd for foreningslivet i et konstruktivt samspil med os.
Invitation til lokale trænernetværksmøder i henholdsvis København, Fredericia og Viborg.
I samarbejde med DIF indbyder Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) talent- og udviklingscentrenes trænere og sportschefer samt interesserede træner fra talentudviklende foreninger til trænernetværksmøde.
Netværksmødet har til formål at kickstart et større samarbejde på tværs af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)’s talentudviklende foreninger og vil være en tilbagevendende begivenhed i lokale- og nationale sammenhæng. Møderne vil indeholde forskellige oplæg der omhandler forskellige relevante problematikker, der præger dagligdagen i de talentudviklingen foreninger i dansk skydesport.
Emnet for dette trænernetværksmøde vil være trænerudvikling med fokus på talentudviklingsmiljøer og mental sundhed. Kasper Henriksen og Janne Mortensen fra Mental Motion vil stå for workshoppen.
Workshoppen bliver afholdt geografisk fordelt i landet, så alle foreninger har mulighed for at deltage en hverdagsaften uden at skulle køre land og rige rundt:
Der vil serveres aftensmad kl. 18:00-18:30 hvor efter workshoppen starter.
Tilmelding inden 1/11 -2022 sker via følgende link (indsæt link) (tilmeld dig den workshop der ligger tættest på dig).
Pris for medlemmer af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark): Gratis
Pris for ikke-medlemmer: 500 kr
Mandag 3 oktober 2022 var Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) igen til infomøde med Politiets Administrative Center (PAC) om status på det nye våbenregister.
Formand for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) John Hansen fortæller:
Systemet er nu overgivet til PAC som skal drifte systemet, men det betyder ikke at alt fungerer 100 %. Det er derfor ikke klar 1. november, som lovet, men i øjeblikket forventes mere normal behandlingstid fra starten 2023. Dette er meget skuffende for os alle sammen.
Der er allerede nu aftalt et nyt infomøde i midt november, så vi forhåbentlig kan høre om fremgang fra 1 november og 14 dage frem. Der er stadig mange ubehandlet sager.
Det skal dog siges, at meldingen også er at det går fremad med antallet af sager der bliver behandlet for tiden.
Folketingsvalget er nu udskrevet og det var ikke helt med i planen, nu hvor vi endelig havde fået den siddende justitsminister i tale og det gik lidt fremad for os.
lyder det vider fra John Hansen, formand for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark).
Der vil, som det ser ud lige nu, stadig være udvidet ressourcer til rådighed hos PAC til at fortsætte de store bunker sager.
Realdania har åbnet for en pulje på i alt 2 mio. kr., som skal give økonomisk støtte til at genoptage eller videreudvikle nogle af de mange aktiviteter, der blev igangsat i coronatiden.
Coronatiden skabte nye måder at agere på i mange foreninger og fællesskaber, og som en del af Realdanias indsats, ’RESPOND-rammerne for den nye hverdag’, skal det undersøges, hvordan COVID-19 påvirkede vores adfærd, og hvordan vi kan omsætte den nye viden og nye initiativer til bedre livskvalitet i fremtiden.
Som led i den indsats åbnes der nu for puljen ’De nye folkerum’, hvor foreninger og NGO’er kan søge om op til 100.000 kr. i støtte til aktiviteter inden for følgende fire fokusområder:
Puljen er allerede åben, og der er sidste ansøgningsfrist mandag den 28. november.
Læs mere om puljen på Realdanias hjemmeside
Ansøg på Realdanis hjemmeside
Hvem kan søge?
Hvad kan der søges penge til?
Pengene kan blandt andet bruges til:
Man kan ikke få støtte til udgifter til at evaluere aktiviteten eller udgifter til drift såsom løn og administration. Hvis det ansøgte beløb er i den højere ende, lægges der vægt på, at I kan medfinansiere aktiviteten. Medfinansieringen kan eksempelvis være økonomisk støtte fra en anden fond eller en kommune, eller det kan være de arbejdstimer, I lægger i forbindelse med aktiviteten. Det ansøgte beløb skal angives inklusive moms.
Når ansøgningen bedømmes, lægges der vægt på aktivitetens muligheder for at bidrage til at tænke nyt og bruge læringen fra coronatiden til at skabe en bedre fælles hverdag på en måde, som rækker længere ud i fremtiden. Derfor lægges der bl.a. vægt på, at
Kontakt Anne Gade Iversen hos Realdania på agi@realdania.dk eller mobil: 2072 2402
Bestyrelsen for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) behandlede på seneste bestyrelsesmøde udkast til en økonomisk strategi, der skal skabe grobund for, at skydesportens nye organisering kan leve op til foreningernes fremtidige forventninger.
I kølvandet på repræsentantskabsmødets beslutning om en ny organisering af skydesporten, har bestyrelsen behandlet en økonomisk strategi med titlen ”Mere sammen”.
Formålet med den økonomiske strategi er, at Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) som hovedorganisation for skydesporten i Danmark skal kunne varetage opgaverne som medlems- og interesseorganisation, der lever op til foreningernes forventninger om indsatser og kvalitet. Både nu og i fremtiden. Samt at ruste vores organisation, så der varigt er råd til at videreudvikle vores kerneområder i en omverden, der er under konstant forandring.
– Mere sammen er vores ny økonomiske strategi, som skal sikre skydesporten større handlefrihed til at forfølge de dagsordener, der er vigtige for skydesporten, udtaler formand for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) John Hansen, og fortsætter:
– Vores 363 medlemsforeninger har høje forventninger og ønsker til, hvad vi skal kunne som national organisation for skydesporten. Ønsker og forventninger som ikke kan indfris inden for den nuværende økonomiske ramme. Det er alt lige fra våbenregistrering, lovgivning på våben- og miljøområdet, rekruttering af nye medlemmer, foreningsudvikling, digitalisering og til samarbejde med kommunale myndigheder om blandt andet støj, skydebaner og talentudvikling. De opgaver skal vores økonomiske strategi være med til at skabe et bedre grundlag for i fremtiden, så vi kan mere sammen, lyder det afslutningsvis fra John Hansen.
Ambitionerne med ”Mere sammen” er at styrke det økonomiske grundlag under vores kerneområder, skabe grundlag for en øget ekstern finansiering af skydesporten og være en attraktiv og konstruktiv samarbejdspartner, der kan bidrage med egenfinansiering når vi indgår lokale og nationale alliancer. Samtidig er det ambitionen at stå vagt om skydesportens økonomiske interesser, så vi er mindre sårbare og har større handlefrihed til at forfølge vores egen dagsorden. Disse ambitioner er omsat til fem konkrete målsætninger og fem overordnede indsatser. ”Mere sammen” kan i sin fulde længde ses her.
Om ”Mere sammen” fortæller generalsekretær i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) Lars Green Bach:
– En strategi kan se ud på rigtig mange måder. I Mere sammen har vi prioriteret at gøre det så enkelt og overskueligt som mulig, ved at kernen i strategien kan sammenfattes på én side. Vi har bevidst fravalgt et langt teksttungt dokument, vel vidende at det betyder, at nogle nuancer kan gå tabt. Men det enkle og overskuelige giver efter vores vurdering, et langt bedre redskab for os alle at navigere ud fra, og så må vi via en gensidig dialog drøfte de nuancer, der kan være.
Udkast til strategien har forud for bestyrelsens behandling være præsenteret for Aktivitetskomiteerne og Advisory Board for en ny organisering af skydesporten i Danmark i forbindelse med et fællesmøde i Kolding den 18. juni 2022.
De bemærkninger og kommentarer der har været hertil, er blevet inddraget i den endelige version, som kommer til at være en del af foreningernes drøftelse af den fremtidige kontingentmodel på et ekstraordinært årsmøde 8. oktober 2022.
Repræsentantskabet i Dansk Skytte Union vedtog på årets repræsentantskabsmøde 20. marts en ny organisering af skydesporten under titlen “Skydesport Danmark”.
Ambitionen er at skabe en stærkere og mere tidssvarende medlems- og interesseorganisation for skydesporten i Danmark – en af verdens ældste og meste udbredte sportsgrene.
Med udgangspunkt i vores 363 medlemsforeninger vil vi arbejde for at gøre Danmark til et af verdens bedste lande for skydesporten. I alle skydediscipliner fra barn til pensionist og på alle niveauer lige fra motionister til olympiske topatleter. Til gavn for mennesker, skydesportens fælleskaber og Danmark.
Den nye organisering skal drive og udvikle skydesportens kerneområder, der spænder bredt lige fra sportslige aktiviteter til foreningsudvikling, frivillighed, administrative redskaber, forhold om miljø- og våbenlovgivning, sikkerhed, talentudvikling, olympisk topsport og politisk interessevaretagelse.
Der kan læses mere om den nye organisering her
For yderligere information henvises til generalsekretær Lars Green Bach på mobil: 29 35 25 03.
Nu kan du se den sidste version af skeet 2022 ranglisten pr. 31. december 2022.
Ranglisten findes i tre udgaver:
Du er dit barns trivselskaptajn
Hvordan kan jeg være en god idrætsforældre for mit barn?