Torsdag den 18. maj 2023 sender Aktivitetskomiteen for ISSF Riffelskydning i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) 4 unge skytter til Rottne, Sverige for at forsvare de danske farver i European Youth League.
Skytterne har kvalificeret sig til deltagelse via deres skydning ved Gundsølille Open i januar. Stævnet i Sverige er en kvalifikation til den endelige finale der foregår i Estland til oktober.
I kvalifikationen deltager 5 lande: Danmark, Sverige, Norge Finland og Estland. De tre bedste hold går videre til finalen.
Det danske hold består af to piger og to drenge alle under 18 år.
Johanne Petra Skaarup Ditlevsen. Johanne er 17 år og fra oprindelig fra Fyn. Hun bor nu i Viborg og går i 1g på Viborg Katedralskole. Hun er tilknyttet Udviklingscenter Viborg, og skyder for Viborg Skytte Forening.
Maja Westergaard Pedersen er 17 år og oprindelig fra Tebstrup i Østjylland. Hun bor nu i Sjävsø i Sverige, hvor hun går i 2g på skyttegymnasiet. Hun er tilknyttet Talentcenter Syd og skyder for BPI.
Elmer Emil Wagner er 16 år og fra Odden. Han bor i Næstved, hvor han arbejder for en tagdækker. Han er tilknyttet Talentcenter Øst og skyder for Ballerup Skytteforening. Elmer deltog også i European Youth League sidste år.
Matias Kjertan Ligaard er 17 år og fra Skødstrup. Han går i 2g på Egaa Gymnasium. Matias er tilknyttet Talentcenter Vest og skyder for DSB/ASF. Matias deltog også i European Youth League sidste år.
Med til stævnet i Sverige har de fire skytter holdleder Alexander Helleskov, der selv er erfaren skytte og træner i Trehøje Skytteforening.
![]() |
||
Johanne Petra Skaarup Ditlevsen | Matias Kjertan Ligaard | |
![]() |
![]() |
|
Maja Westergaard Pedersen | Elmer Emil Wagner |
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) har udtaget fire skytter til Junior World Cup Sühl 2023 i Tyskland den 1. - 9. juni 2023.
Michelle Wehage, Nykøbing Sjælland Skytteforening
Michelle udtages til Junior World Cup, Suhl, på baggrund af flotte stabile præstationer i de primære vurderingsstævner til Junior World Cup i Suhl (565, 564, 565, 566, 567, 563, 560) suppleret med en flot og fremadgående udvikling gennem de seneste år. På denne baggrund udtages Michelle til at repræsentere dannebrog ved den kommende junior World Cup på et realistisk top 8 – top 15 niveau.
Anne Bakke Nielsen, Thisted Skytteforening
Anne udtages til Junior World Cup, Suhl, på baggrund af flotte stabile præstationer i de primære vurderingsstævner til Junior World Cup i Suhl (625.1, 627.1, 627.4, 625.8, 624.0, 622.5). Disse stabile præstationer suppleret med EM Guld og en flot og fremadgående udvikling gennem de seneste år. På denne baggrund udtages Anne til at repræsentere dannebrog ved den kommende junior World Cup på et realistisk top 8 – top 15 niveau.
Emma Koch, Ballerup Skytteforening
Emma udtages til Junior World Cup, Suhl, på baggrund af flotte stabile præstationer i de primære vurderingsstævner til Junior World Cup i Suhl (623.4, 624.6, 623.6, 624.0, 624.9, 625.3) suppleret med flotte internationale resultater ved senior konkurrencer. På denne baggrund udtages Emma til at repræsentere dannebrog ved den kommende junior World Cup på et realistisk top 8 – top 15 niveau.
Kathrine Christensen, Ballerup Skytteforening
Kathrine udtages til Junior World Cup, Suhl, på baggrung af flere fine præstationer i de primære vurderingsstævner til Junior World Cup i Suhl (bl.a. 624.4, 622.6 og 623.3). Med disse præstationer og en flot og fremadgående udvikling gennem det seneste år, udtages Kathrine til at repræsentere dannebrog ved den kommende junior World Cup på et realistisk top 15 niveau.
Flere atleter var med i det tætte opløb omkring udtagelsen til Junior World Cuppen. Alle udtagelser er foretaget ud fra de objektive og subjektive retningslinjerne fastsat i vurderingsmanualerne.
Til stævnet Erik Skovmand og Jens Møllenberg deltager som holdledere – Tusind tak til dem for at støtte op omkring vores danske atleter.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) holdt fredag reception for indvielsen af Dansk skydnings Olympiske Wall of Fame.
Der deltog omkring 25 personer, der nød bobler og en let anretning med godt humør..
Blandt gæsterne var Kjeld Rasmussen, OL-guldmedaljevinderen fra 1980.
Kjeld Rasmussen var, da han vandt sin OL-guldmedalje, maskinarbejder ved B&W, og han blev kendt for sin afslappede stil under OL-konkurrencen, hvor han stillede op i forvaskede cowboybukser og en ternet bøllehat.
Kjeld Rasmussen husker OL-konkurrencen tydeligt og også al spændingen.
Han fortæller:
Jeg husker omskydningen som meget spændende og intens. Vi var fem skytter, som havde 196 træffere ud af 200, og to skulle ud.
Vi var tre som ramte alle 25 duer og så skulle guld, sølv og bronze skulle fordeles. Jeg skød igen 25 duer og vandt guldet over svenskeren Lars-Göran Carlsson, som fik 24 træffere og cubaneren Roberto Castrillo, som skød 23. Det var en dejlig dag.
Regeringen foreslår at forlænge Team Danmarks kompensationsordning med et årligt beløb på 4,3 mio. kr. frem til og med 2026. Det fremgår af regeringens forslag til en finanslov for 2023.
Det blev mødt med stor undren og bekymring blandt eliteatleterne, da Team Danmark pludselig og mod forventning måtte konstatere, at dansk eliteidræt stod til at miste millioner i det tidligere finanslovsforslag. Derfor er der glæde over, at regeringen har lyttet og nu forlænger kompensationsordningen til og med 2026.
EM 2023 i Tallinn, Estland er slut. Danmarks bedste resultat er Anne Nielsens flotte guldmedalje i riffel 10 m damejunior og Frederik Larsens finaleplads i pistol 10 m herrer.
Program: (Dansk tid)
Tirsdag 7. marts
Onsdag 8. marts
Fredag 10. marts
Lørdag 11. marts
Søndag 12. marts
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) kan i samarbejde med Team Danmark præsentere
landsholdstilbuddet: Team Danmark Udviklingsgruppe.
Team Danmarks Udviklingsgruppe er et træningstilbud der er tiltænkt ambitiøse og dygtige junior og
senior atleter. Formålet er at sikre fortsat udvikling af de atleter der er ”fanget” i overgangen fra
juniorlandsholdet til landsholdet. For at sikre udviklingen af disse skytter, er Team Danmark
Udviklingsgruppe et træningstilbud, som skal supplere den daglige træning i atletens talent- eller
udviklingscenter.
Skeet:
Riffel:
Pistol:
Bronzemedalje til Rikke Mæng Ibsen i riffel 50m 3 x20 Dame og sølvmedalje til Stephanie Grundsøe i riffel 50 m 60 skud liggende Dame.
Frederik Larsen (DSB/ASF) stiller op i pistol 10m herrer. Emma Nørholm Koch (Ballerup) og Anna Skade Nielsen (Særslev) stiller op i riffel 10m Dame. Mens Rikke Mæng Ibsen (Trehøje) og Stephanie Grundsøe (Ballerup) stiller op i både riffel 10m Dame, riffel 50m 60 skud liggende og riffel 50m 3x20 Dame.
Anna Skade Nielsen kom i finalen i riffel 10m ved World Cup i Jakarta. Hun fik en fjerde plads i kvalifikationen med 629,8 point.
I finalen blev Anna nr. fem. Stort tillykke Anna.
"Super glad for dagens resultat, sidste år synes jeg det var gang på gang, at det var ligeved og næsten, så virkelig dejligt at starte årets store konkurrencer sådan. Jeg er dog lidt ærgelig over at jeg ikke kunne hive en medalje med hjem i finalen, når jeg var så tæt på. Det var udfordrende med gulvet og varmen, men jeg havde heldigvis også en masse gode skud, som jeg lærte af”, udtaler Anna efter finalen.
Stephanie Grundsøe blev nr. 10 i kvalifikationen med 627,6 point.
Emma Koch blev nr. 13 i kvalifikationen med 626,8 point.
Rikke Mæng Ibsen blev nr. 19 med 626,1 point.
Frederik Larsen blev nr. 18 med 570 point i pistol 10 m herre ved World Cup i Jakarta.
Efter kvalifikationen fortæller Frederik: "World Cup i Indonesien blev ikke som håbet, desværre. Jeg var klar med gode prøveskud, men får aldrig fat i den rigtige stime under skydningen, og får aldrig rigtigt hul på 10eren".
Stephanie fik sin flotte 2. plads med 620,7 point.
“En sjov men udfordrende liggende skydning i dag. Vinden var tricky, men jeg fik godt styr på den til sidst. Det var super fedt at have en ekstra konkurrence i programmet som forberedelse til 3x20 konkurrencen om 2 dage - og så er det jo også lækkert at få en medalje med hjem", fortæller Stephanie.
Rikke Mæng Ibsen blev nr. 6 med 618,1 point.
"i dag skulle bruges som træning frem mod 3x20 konkurrencen på fredag. Synes jeg havde en fin skydning og fik en masse nyttige informationer med her fra.", fortæller Rikke efter kvalifikationen.
02:00 - 03:30: Riffel 50m 3x20 Dame
Rikke Mæng Ibsen og Stephanie Grundsøe
Rikke skyder sig til en flot 3. plads ved finalen og ender med en total på 602,0 point.
Efter finalen fortæller Rikke:
En bronze ved årets første World Cup må man hvis ikke klage over. Det var en virkelig hård finalen, men ekstrem varme og en vind der næsten var umuligt at læse og kontrollerer. Men jeg er glad for at det lykkes mig at holde fokus og tage en bronze medalje med hjem til Danmark🇩🇰
Tak til alle dem som har fulgt med hjemme fra Danmark, det betyder utroligt meget for alle os skytter.
Den 5.-13. marts afholdes årets EM i Riffel og Pistol 10 m i Tallin.
Efter World Cup i Jakarta er hele holdet til EM 10 m nu udtaget.
Holdet til EM i Tallin er:
Riffel 10 m dame
Rikke udtages på realistisk top 8. På de primære vurderingskonkurrencerne har hun skudt 629,1, 629,8 samt 630,5 point. På de sekundære konkurrencerne har hun blandt andet skudt dansk rekord på Swedish cup med 632,4 point samt 628,7, 629,4 og 629,3 point ved LF open og Swedish cup.
Anna Nielsen udtages også på en realistisk top 8. På de primære vurderingskonkurrencerne har hun skudt 629,8, 629,2 samt 628,5 (På VM i Cairo).
Begge atleter satser meget hårdt for at komme i finale og vinde medalje til EM.
Emma Koch skød fine 626,8 point ved World cuppen i Jakarta og dermed bliver hun den 3. atlet i vores gode damehold i riffel 10 m.
Riffel 10 m herrer
Nicklas Kildehøj, BPI
Nicklas udtages på en realistisk top 8-top - 15 niveau. På de primære vurderingskonkurrencerne har han skudt 629,2, 628,4 og 628,3. På VM i Cairo skød han 626,8 og på de sekundære konkurrencerne har han skudt 630,3, 628,8 og 630,2. Han er en atlet som satser og træner meget hårdt for at komme i finale til EM.
Riffel 10 m damejunior
Anne Nielsen, Thisted Skyttekreds.
Anne udtages på en realistisk top 8 - top 15 niveau. Anne har skudt flot og stabilt ved de primære vurderingskonkurrencer (625.1, 627.1, 627.4), samt ved Swedish Cup (624.7, 624.3). Disse stabile præstationer suppleres med en flot og fremadgående udvikling i de seneste år. Anne er en dedikeret og seriøs atlet, som er udvalgt til at repræsentere dannebrog, samtidig med at hendes kommende EM skal være en videreudvikling på hendes indsamling af international erfaring.
Pistol 10 m herrer
Frederik Larsen, DSB/ASF.
Frederik udtages på realistisk top 15. Han har ikke skudt så mange konkurrencer på det seneste, men skød 582 point på den primære vurderingsskydning i Gundsølille (hvilket er et realistisk top 8 resultat). På VM skød han 573 point. Frederik satser og træner meget hårdt for at komme i finale til EM.
Pistol 10 m damejunior
Michelle Wehage, Nykøbing Sjælland Skytteforening
Michelle udtages på en realistisk top 8-top 15 niveau. Michelle har skudt flot og stabilt ved de primære vurderingskonkurrencer (565, 564, 565, 566). Disse stabile præstationer suppleres med en flot og fremadgående udvikling gennem de seneste år. Michelle er en dedikeret og seriøs atlet med flotte præstationer i bagagen. Derfor er hun udvalgt til at repræsentere dannebrog ved det kommende EM.
Elitearbejdet i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er opdelt i to grupperinger; Team Danmark Udviklingsgruppe og Team Danmark Elitegruppe.
Formålet med disse grupperinger er at målrette de trænings- og ressourcemæssige indsatserne, så vores atleter i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) kan understøttes bedst muligt i deres rejse på vejen til verdensklasse.
Der er netop udviklet nye udtagelsesmanualer, som understøtter denne gruppering.
Ny rekord er netop blevet anmeldt og godkendt.
Rekord dato: 3. Januar 2023
Årsag/sted: Swedish Cup 2023, Sävsjö Skyttecenter, Sverige:
Skydedisciplin: 10m luftgevær
Skyde Art: Individuel
Skytte: Rikke Mæng Ibsen, Trehøje Skytteforening
Klasse: Dame
Rekord: 632,4 point
Tidligere rekord havde Stine Nielsen Særslev Skytteforening med 631,6 point.
Efter et velafholdt møde i arbejdsgruppen ”International Konkurrenceskydning i de Olympiske Skydediscipliner” (IKOS), er udtagelsesmanualen for de olympiske skydediscipliner for 2023 klar.
Her kan du læse hvordan man kommer i betragtning til de forskellige landshold, samt hvordan man bliver indstillet til optagelse i Team Danmark Udviklingsgruppe og Team Danmark Elitegruppe.
Danmark fik to fine medaljer lørdag til Jesper Hansen, skeet og Rikke Mæng Ibsen, riffel 50m 3 positioner damer.
Flot guldmedalje til Jesper Hansen
Jesper vandt semifinalen over Vincent Hancock fredag.
Bagefter udtalte Jesper Hansen:
At møde Vincent er altid en udfordring. Men det var en rigtig god semifinale, hvor jeg havde fokus på opgaven. Jeg gik nogle gode starter som gav mig en plads i guldmatchen.
I guldmatchen i dag lørdag vandt Jesper Hansen over Luigi Lodde fra Italien med 7 point ud af 10. Efter kampen sagde Jesper:
Banen i Cairo i dag var meget udfordrende med et skarpt men og vekslende sollys og vind, som gjorde at lerduerne blev trykket ned. Men jeg holdt mig til min plan hele vejen igennem skydningen, så godt, at jeg først ikke forstod at jeg havde vundet Golden Tagget. En rigtig god afslutning på denne meget lange 2022 sæson.
Flot bronzemedalje til Rikke Mæng Ibsen
Rikke Mæng Ibsen er i finalen i riffel 50m 3 positioner Damer med en femte plads i kvalifikationen og score på 590. Rikke udtaler:
Er så glad for at være videre til finalen på lørdag. Det var en rigtig god skydning i dag, der var en masse nerver som lige skulle under kontrol, men da jeg fik det så kørte det.
Rikke vinder en bronzemedalje i riffel 50m 3 positioner dame efter en imponerende ståskydning.
Rikke udtaler efter finalekampen:
Mega fedt at komme hjem med en bronze medalje ved årets sidste konkurrence. Det var ikke lige min finale i de knælende, men kom godt efter det og hentet en masse i de stående. Det har været et rigtig god stævne og nu bliver det godt med lidt juleferie fra skydning.
Stort tillykke til begge skytter!
I weekenden 25. – 27. november deltog 127 riffelskytter i LF Open 2022 i Eskildstrup Hallen.
Det er 13. og sidste gang stævnet afholdes, da arrangørerne, Tingsted Skytteforening og Loland-Falster Skytteforbund, ønsker at stoppe mens stævnet er en succes.
Stævneleder Mikael Green fortæller om starten:
Vi ville arrangere et stævne, hvor juniorskytter kunne komme og opleve et internationalt stævne. Vi startede i en uopvarmet lagerhal med 50 junior- og seniorskytter i frostvejr. Det gik ikke i længden, så året efter flyttede vi til Eskildstrup, hvor vi har holdt stævnet siden.
Vi løb det i gang i løbet af 3-4 år og fik fornemmelsen af at vi havde fat i det rigtige. I starten var stævnet i en hal, men da vi passerede 100 deltagere, tog vi nummer to hal i brug. Når skytterne tog afsted efter stævnet, var det altid med et ”Vi ses næste år”.
Mikael fortsætter med at fortælle om beslutningen om at stoppe stævnet:
Vi har vendt beslutningen om at stoppe grundigt i arrangørgruppen, og der er især to grunde til at det i år er sidste gang med LF Open. Det ene er, at vi gerne vil stoppe mens det går godt, så vi kan huske tilbage på de gode år, og ikke har den fornemmelse at vi skulle have stoppet for to år siden. Den anden er at gruppen af frivillige bliver færre og det er svært at rekruttere nye. Gruppen af 25-45-årige bliver mindre i foreningen, så det må være nu at vores engagerede og trofaste frivillige får lov at gå på frivilligpension. Vi har haft 13 gode år sammen om LF Open.
En af deltagerne ved LF Open 2022 var Matias Ligaard på 17 år, som skyder for DSB/ASF og træner i Trehøje og Ørre i Talentcenter Vest. Matias deltog i LF Open for anden gang. Matias fortæller:
Jeg kan godt lide dette stævne for her er masser af mennesker og konkurrence, så jeg skal gøre det godt for at komme på podiet. Samtidigt har jeg gennem det sidste år fået venner fra andre lande og her er der god lejlighed til at møde sine gode venner. Næste større stævne for mig bliver Swedish Open i januar, som jeg deltager i for første gang.
Deltagere fra Danmark: Jesper Hansen, Skeet og Rikke Mæng Ibsen, Riffel 10m luft Damer og Riffel 50m 3 positioner Damer.
Onsdag den 30. november
Torsdag den 1. december
Fredag den 2. december
Lørdag den 3. december
VM i Osijek blev den sidste konkurrence med Tore Brovold som landstræner for det Danske skeet team p.g.a at Tore ønsker at vare mere hjemme med sin familie i Norge.
Det er med et tungt hjerte som Tore opsiger sin stilling som landstræner.
- Det har sportsligt varet mange opturer, men også nedturer som også hører indenfor idrætten. Det har varet mange møder med genuint intresserede mennesker som virkelig vil noget med udviklingen af Dansk Skytte Union og dess udøver men der har også varet udfodringer opp mod skydemiljøet i Danmark. Jeg vil gerne sige tak til alle de mennesker som gerne ønsker at bygge op noget i Danmark. Det skal i fortsætte med, I gør et kæmpearbejde som instruktører, trænere, sportschef og skytter – fortsæt at lære af hinanden. Tak for at jeg fik møde jer alle. I skal hvede at jeg lært meget af de samtaler og møder som vi havet. Fortsæt det gode arbejde som I gør for skydesporten, hilser Tore Brovold.
Tore kommer nu at arbejde som freelance træner. Han kommer ikke at vare så meget ude på stævner uden kommer at arbejde mere med træning af nogle atleter.
- Som sportschef er jeg selvklart meget ked af at Tore stopper som landstræner da han er et teknisk geni og har givet så utroligt meget til vores atleter. Der findes ikke nogen som verkligen tænker igennem hvilken løsning som er den bedste for respektive atlet som Tore gør. Samtidlig er jeg glad for Tores skull da jeg ved det er den bedste beslutning for hans liv. Vi ønsker dog sige et af hjertet stort tak til Tore som verklig har givet det hele under sine nesten 3 år i Dansk Skytte Union, siger Linda Andersson.
”Riffelkomiteen siger Anni tusind tak for al den tid og energi, som hun har investeret i unge talentfulde atleter, trænerkollegaer samt sporten i det hele taget. Anni efterlader nogle store sko at udfylde - hvilket vi siger tusind tak for", udtaler Poul Lamhauge på vegne af aktivitetskomiteen for ISSF Riffelskydning.
Anni har i en årrække haft en betydende rolle i udviklingen af flere af de talentfulde riffelskytter der, den dag i dag, præger den nationale- og internationalescene.
”Jeg har haft nogle gode år som landstræner og i den forbindelse mødt nogle fantastiske unge skytter. Det har glædet mig, når de har opnået succes på skydebanen, men også andre steder i livet. Trivsel har altid haft min største fokus”, udtaler Anni i forbindelse med beslutningen om at stoppe som Juniorlandstræner.
”Anni har som Juniorlandstræner haft et stort aftryk på både sporten og atleterne. Hendes væsen, coaching evner samt tilgang til sin trænergerning vil blive savnet hos atleter, aktivitetskomiteen for ISSF riffelskydning og Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) i det hele taget. Vi er virkelig taknemmelige for alt den energi og tid Anni har investeret i sporten og atleterne og ønsker hende ”god vind” frem over”, udtaler Jarl Venneberg Jakobsen på vegne af Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark).
Steffen Olsen og Stephanie Grundsøe vinder med 17-9 bronzematchen mod Ukraina i riffel 50 m mixed team på EM i Wroclaw.
Både guld og sølv gik til Norge.
"De indledende kampe gik som håbet og forventet i den forstand at der var styr på knælende og liggende. Især i første runde, fordi vinden tog til inden anden. Jeg havde i alle mine skydninger hernede, en af de baner op ad en væg hvor det var svært at se vind hvilket var tydeligt at se på resultatet i anden rundes liggende. Stående var ok stabile og resultatet er ok, vinden taget i betragtning. Bronzekampen gik forrygende, selv om vi tabte de første 2 runder var der aldrig tvivl for mig. Det er en luksussituation både at havde tillid til egne evner i knælende og til Stephanies evner i stående, i en grad hvor det er muligt at bevare ro og overblik" siger Steffen efter bronzematchen.
"Det var virkelig fedt at skyde mix med Steffen, specielt også for at prøve kræfter med en anden struktur end den traditionelle 3x20. Jeg havde en super god følelse i dag, og det er bare fedt at se, at mine mange timer på skydebanen bærer frugt” fortsatte Stephanie.
Det er muligt at se bronzematchen her...
Stort tillykke til Steffen og Stephanie!
Eliteatlet Rikke Mæng Ibsen skød sig i går helt til tops ved europamesterskaberne i Polen og er ny europamester i riffelskydning i disciplinen 50m 3 positioner 3x20 skud.
Hun vandt over tjekkiske Veronika Blazickova i Gold Medal Match.
Derudover sikrede Rikke sig også Danmarks første kvoteplads i skydning til OL i Paris 2024!
DR har denne nyhed om den nye europamester.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) ønsker Rikke Mæng Ibsen stort tillykke med Europamesterskabet og Dansk OL kvota plads til Paris 2024.
Holdet til VM i Cairo er nu udtaget og det er 12 stærke atleter som rejser til Cairo for at konkurrere om medaljer til Danmark.
"Det er et stærkt hold som vi sender til VM i Cairo. Atleterne har i løbet af året forberedt sig med meget hård og god træning sammen med deres landstræner. Frederik Larsen har desuden været på flere ture i Italien for at træne sammen med det Italienske landshold. Vi ved, at de nu er godt rustede til at have en god chance til at komme i finalen og vinde medaljer på VM", udtaler sportschef Linda Andersson.
Pistol 10 m herrer:
Riffel 10 m herrer:
Riffel 10 m damer:
Riffel 10 m mixed team:
Riffel 10 m dame, hold:
Riffel 50 m 3x20 skud herrer:
Riffel 50 m 3x20 skud damer:
Riffel 50 m 3x20 mixed team:
Riffel 50 m 60 skud liggende herrer:
Riffel 50 m 60 skud liggende damer:
Riffel 300 m 3x20 skud herrer:
Riffel 300 m 3x20 skud herrer hold:
Riffel 300 m standardriffel 3x20 skud herrer:
Riffel 300 m 60 skud liggende herrer:
Riffel 300 m 60 skud liggende damer:
Riffel 300 m liggende mixed team:
Carsten Brandt, Jens-Ulrik Ladekjær-Mikkelsen og Steffen Olsen vinder holdkonkurrencen på riffel 300m 60 skud liggende.
Det betyder at de kan kalde sig for verdensmestre. Verdens BEDSTE liggende hold!
De vandt guldkampen 10-16 over Schweiz.
I kvalifikationen blev danskerne også etter med 1788 point, hvor Jens-Ulrik og Steffen hver skød 597 og Carsten skød 594.
Den ældste del af det nye verdensmesterhold, Carsten Brandt, har dette at sige:
"For mig er det her virkelig kulminationen af lang tids arbejde, i særdeleshed med Lapua Cup (serie af 300m stævner i Aarhus), hvor vi har arbejdet meget med at udbrede 300m skydning i Danmark. Samtidig er jeg utrolig glad for den dialog vi havde på holdet. Den var åben og ærlig, klart med til at bringe os til guldet".
Tirsdag har bød på mange forskellige ting på banen i Kairo. Det altoverskyggende var Steffen Olsens præstation, der ledte til at han blev Verdensmester i riffel standard gevær på 300m med 591 point.
"Jeg leverede en god skydning i dag, her havde jeg fokus på at få skudt hurtigt før det begyndte at blæse op, selvom hastighed ikke plejer at være et problem. Det er altid en fantastisk følelse, at stå øverst på skamlen og høre nationalsangen blive spillet for en, det er der intet der kan slå"- Steffen Olsen.
Læs DR's nyhed om Steffens guldmedalje her...
Sammen med klubkammeraten fra Ballerup Skytteforening, Stephanie Grundsøe, udgør han et af vores to Mixed Team Danmark i riffel 50m 3 position Mixed Team. De vandt sammen bronze ved det nyligt afholdte EM i Polen og her ved VM i Cairo vandt de en flot sølvmedalje med 878 point i del 1 og 534 i del 2.
Steffen stillede også op i riffel 50 m 3x20 skud, hvor han er #80 på ISSF-verdensranglisten. Ved VM blev han nummer 9 med 590 point.
Steffen Olsen skød også 50 m 60 skud liggende, hvor han leverer et resultat i verdensklasse på 590, desværre var det lige præcis ikke nok til en finale, Steffen må derfor glæde sig over en god skydning og en 9. plads.
Steffen skulle hurtigt i kamp igen tirsdag. Denne gang i selvskab med Jens-Ulrik Ladekjær-Mikkelsen og Jesper Langhoff Pedersen, her var der tale om 300m 3 positioner med frigevær. Steffen bliver her bedste dansker med 581 og en 14. plads. Jesper bliver nummer 22, med et resultat på 576, mens Jens-Ulrik bliver nummer 27, med et resultat på 568.
Efter en brav kamp mod Norge, må det danske mix-par se sig slået. En fremragende præstation igennem hele konkurrencen, ender med en velfortjent sølvmedalje i riffel 50m 3 position Mixed Team.
At opgradere bronze medaljen fra EM til en sølv medalje til VM i samme disciplin er en crazy oplevelse. Mix øvelsen er et marathon, som bliver til en sprint, så det er med at holde hovedet koldt hele vejen, og det gjorde vi begge. Jeg er så glad og stolt, lød det fra Stephanie Grundsøe finalekampen, der ender hendes deltagelse ved VM på en fremragende måde.
Her stiller Danmark med et stærkt hold bestående af debutanter og meget garvede atleter. De første danskere, der skal i ilden, er juniorerne.
Landstræner Elham Hashemi Masoumi og sportschef Linda Andersson har udtaget skytter til EM Wroclaw i riffel 50m 3×20, team og mixed team.
Her kan du se hvem der er udtaget og læse Lindas kommentarer.
3×20 women + team
Rikke Ibsen, Trehøje Skytteforening.
Stephanie Grundsøe, Gundsølille Skytteforening
Josephine Laursen, Viborg Skytteforening
Rikke og Stephanie udtages som realistisk top 15.
Rikke vandt world cuppen i Baku i maj. Hun har desuden skudt 590 point på masters samt 587 point på world cup finalen i Wroclaw i efteråret.
Stephanie har skudt 588 point på masters/vurderingskonkurrence samt 586 point på vurderingskonkurrence i Viborg. Hun har desuden skudt 588 i eliminationen på world cuppen i Baku og var no 8 på Word cuppen i Rio de Janeiro med 584 point.
Josephine udtages som holdatlet. Hun er en ung meget lovende atlet som har skudt 585 point på masters/vurderings konkurrence og 584 point på vurderings konkurrence i Viborg.
3×20 men
Esben Jakobsen, Særslev Skytteforening
Steffen Olsen, Ballerup Skytteforening
Både Esben og Steffen udtages som realistisk top 15.
Esben har skudt 589 point på masters/vurderingskonkurrence samt 584 på vurderingskonkurrence i Viborg i udfodrende vejr. Esben er en meget ambitiøs atlet som satser hårdt på sin skydning.
Steffen Olsen har skudt 586 point på vurderingsskydning i Viborg samt 584 point på masters i Århus. Landstræner Elham Hashemi Masoumi vurderer at med den niveau som Steffen har nu og med den erfaring som han har, der han udvist stærke præstationer på tidligere mesterskab, så kan han med en go plan frem til EM leverer et rigtig godt resultat der.
3×20 Mixed team
Rikke Ibsen-Esben Jakobsen
Stephanie Grundsøe-Steffen Olsen
Jesper Hansen og Emil Kjeldgaard Petersen deltog i ISSF World Cup i Rabat, Marokko.
Fredag den 13. januar:
Begge drenge starter 1. serie kl 11.10
Jesper fik 24 træffere og Emil fik 23 træffere.
2. serie skyder de kl. 13.20
Jesper fik 23 træffere og Emil fik 25 træffere.
Lørdag den 14. januar:
Jesper og Emil skyder 3. serie kl. 10.35 og 4. serie kl. 12.50
Emil Kjeldgaard skød 49 ud af 50 duer og har 97 træffere. Jesper Hansen skød 48 og har 95 træffere.
Søndag den 15. januar:
5. serie skyder Emil kl. 11.10 og Jesper kl. 11.45.
Jesper Hansen fik fuldt hus, da han skød 25 ud af 25 duer i 5. og sidste serie. Jesper sluttede på en 18. plads og havde i alt 120 træffere ud af 125
Efter et resultat på 122 og en shoot-off er Emil videre til finalen.
Her sluttede Emil på en sjette plads.
"Meget glad for at få så god en start på sæsonen, især med tanke på hvordan træningsindsatsen har været her i vinterhalvåret.
Med dette resultat håber jeg at det bliver startskuddet på en god sæson.
Selvfølgelig kunne jeg godt have ønsket mig en højere placering i finalen, men nu ved jeg hvad der skal arbejdes på til næste gang", fortæller Emil.
To store begivenheder er lige på trapperne, da der i september både er EM i Larnaca for skeet og EM i Wroclaw for riffel og pistol.
Den 3.-10. september er det tid for en af årets højdepunkter ved EM i Larnaca for skeet.
Disse atleter er udtaget:
Den 4.-17. september er det tid for næste højdepunkt som er EM i Wroclaw for riffel og pistol. Holdet i riffel 50 m og pistol 25 m er nu kompletteret med juniorer i riffel 50 m, samt pistol 25 m og herresenior i riffel 50 m 60 skud liggende.
Team Danmark fortæller i en nyhed i dag, at regeringens forslag til finanslov for 2023 indeholder besparelser på kr. 4,1 mio. til de danske atleter.
Om forslaget udtaler Team Danmarks adm. direktør Peter Fabrin:
De her penge er altafgørende for vores økonomi og dermed også for danske eliteatleters økonomi og trivsel. Der er allerede skåret ind til benet, og vi står i en situation, hvor der ikke kan skæres mere ind til benet. Bliver der et endeligt farvel til de 4,1, så er fundamentet under dansk eliteidræt endnu mere udfordret, end det allerede er i dag, og det kommer til at få konsekvenser for danske atleter
Nyheden fra Team Danmark kan læses i sin fulde længde her
Hvad er det egentlig sportschefen i Dansk Skytte Union har af opgaver under internationale konkurrencer?
Sportschef Linda Andersson giver her et smugkig i sit arbejde fra en uge med World Cup i Baku:
Disclaimer: Meget af tiden til denne World Cup blev for sportschefen brugt sammen med skeet holdet. Om dette udtaler sportschefen:
”Grunden til, at jeg ankom senere til denne konkurrence, var, at vi indenfor riffel har mange gode trænere, som kan assistere Elham. Denne gang var det Kim Ibsen, der hjalp Elham på eminent vis. På skeet-siden er vi lige nu i gang med at oplære Jan Hemmingsen, så han i fremtiden kan hjælpe Tore og vores eliteatleter til nogle konkurrencer, så jeg for frigivet nogle timer og kan fokusere endnu mere på udviklingen af vores elitearbejde.
Af Linda Andersson, Sportschef.
Min primære opgave er at skabe tryghed for vores atleter og trænere. Ved en konkurrence skal tingene bare flyde, så trænere og frem for alt atleter kan fokusere 100% på konkurrencen.
I denne uge (uge 22) har jeg været til World Cup i Baku. Denne World Cup var lidt anderledes, da jeg fløj ind sammen med skeet-holdet et par dage inde i konkurrencen, og dermed levede en form for "luksusliv" uden lange ventetider på udstyrstjek (kan tage evigheder) og tilmelding/betaling (kan ligeledes tage evigheder) samt et teknisk møde, hvor man gennemgår konkurrencen og diskuterer ting, der skal udvikles, for at konkurrencen kan afvikles på bedste vis.
Men hvad laver jeg i de dage ved et World Cup, når konkurrencen er betalt, udstyrskontrollen er gået igennem og det tekniske møde er afsluttet? Dette har jeg prøvet at beskrive i det følgende med udgangspunkt i World Cuppen i Baku:
29 Maj – afrejse med skeet holdet
Afgang sammen med skeet holdet. Da hver atlet kun må medbringe 5 kg ammunition på flyveturen, hvilket er meget langt fra nok til en skeet-atlet, medbringer Tore (landstræner for skeet) og jeg også ammunition. Dette skal tjekkes ind sammen med våbnet og processen kan tage lidt tid med papirer der skal udfyldes, der skal betales for våbnet og hvis man skal uden for EU og skytten ikke har udfyldt papiret for eksport af våben fra et EU-land på internettet, så skal man også forbi politiet, inden man når sikkerhedskontrollen, hvor våben og ammunition bliver tjekket. Det hele gik godt denne gang og videre til gaten.
Denne gang fløj vi via Istanbul og ankom efter midnat til Baku. Her kom vi faktisk ret hurtigt igennem paskontrollen og fik vores bagage, men så begyndte tålmodighedsprøven. Den første tålmodighedsprøve ved en konkurrence er næsten altid import af våben til de respektive lande. Fordi hvert land har sin egen måde at gøre tingene på, og som svensker klør mine hænder mange gange for at komme i gang og vise dem et system, der ville få alting til at gå meget hurtigere. Efter 20 år, har jeg dog lært, at det bedste at gør er at spørge hvad de vil have af os (pas, papirer og lignende) og så skal du bare sætte dig ned og vente. Sådan var det også denne gang. Ind og vise gevær og pas og så var det vent, vent, vent og lidt mere venten og klokken 04.00 fik vi endelig en transport til hotellet hvor vi landede på puden kl. 05.00.
30 maj – indtjekning for skeetholdet på banen samt 1 og 2 runde for riffelpigerne
Efter en sen morgenmad var det tid til en tur på banen for at booke træningsrunder til atleterne, finde et sted hvor vi ville have vores område til skeetatleterne (vores hold vil gerne vælge et sted lidt væk fra de andre, hvor vi kan hvile mellem runderne) og møde menneskerne på banen (noget som vi prioriterer den første dag). Dette er for at få ro indtil træningen starter. Dette bliver mere og mere vigtigt, jo bedre og mere kendte atleterne bliver. Eftersom der er flere og flere der gerne vil tale med atleterne, derfor er det vigtigt også at have tid til ro og fokusering inden træningen. Vi ser det også som vigtigt at hilse på alle i arrangørstaben og bruge tid på at kigge rundt på skeetbanen. Hvor er de nærmeste toiletter til skeetbanen, hvor er dommerne, hvor er juryen, hvor er organisationsudvalget og udstyrskontrollen? Alt dette for at gøre det lettere under konkurrencen.
Samme dag skød riffelpigerne også deres holdkonkurrence og efter en meget god første runde gik de videre til runde 2. Mellem runde 1 og 2 fik en af atleterne det ildebefinde. Atleten fik et blodsukkerfald og blev meget varm, så ud på toilettet hente papir med iskoldt vand samtidig med at en anden træner løb for at købe noget at drikke med sukker. Samtidig forsøgte de andre at finde noget atleten kunne drikke og spise. Her vil jeg give stor ros til alle atleterne, fordi I håndterede det så stærkt! I sidste ende endte atleten på benene og imponerede med en meget fin anden runde og holdet gik videre til guldkampen. Atleten husker ikke noget om denne runde 2, men dette viser også hvor meget atleterne kræver af sig selv for at nå verdenseliten. Flere spurgte mig under skydningen om det var den rigtig beslutning at lade hende skyde. Men til det er svaret ret simpelt: hun VIL det, og vi stoler på hende både som atlet, men også som menneske ift. at passe på sig selv og derfor tror jeg på det. Efter riffelpigernes skydning var det tilbage til hotellet hvor der skulle arbejdes med visionerne for den nye sportslige strategi.31 maj – Guldmatch for riffelpigerne og første træningsdag for skeetholdet
Første stop, ud og heppe på riffelpigerne i guldmatchen, så direkte ud på 50m-banen for at booke baner til Stephanie og Esbens træning (det lykkedes os endelig at få en bane at dele, da der var mange om buddet den dag) og så afsted til skeet-træning. Under trænings- og konkurrencedage med skeet er en af mine vigtigste opgaver at holde styr på banerne. Det betyder at jeg altid er foran drengene og Tore. Jeg holder styr på hvilke hold der skyder på den respektive bane før dem og informerer dem om hvordan tingene er tidsmæssigt. Er de foran eller bagud i tid. Når holdet foran en af vores atleter starter, informerer jeg atleten (da de er i fuld gang med deres forberedelser) og når holdet er på standplads 4-5 (afhænger af afstanden hen til banen) informerer jeg atleten igen. På den måde holder vi styr på hvornår atleten skal afslutte forberedelserne på vores område og gå til banen for ikke at skulle stå for længe og vente på skydebanen i fx høj varme. Samme dag var der også mange samtaler med ISSF, dommere og jurymedlemmer om regler, finaler, valg af formand med mere.
Om aftenen var der en løbetur efterfulgt af en BOLT taxa til Vapiano til middag. Denne tur var lidt ekstra spændende for mig og Emil, da vores BOLT taxa brød sammen på vej til restauranten. Dagen sluttede med forberedelse til mødet med Elham vedrørende udviklingen af eliteindsatsen i riffelgruppen, som vi planlagde den følgende dag.
1 juni – Træning og konkurrence for Esben samt træning for skeetholdet
Min første opgave denne dag var at ordne morgenmaden til Elham, Kim og de atleter, der var på skydebanen (da morgenmaden på skydebanen bestod af diverse sandwich og pizza, fik vi hjælp til at medbringe morgenmad fra hotellet) samt at have et møde med Elham vedr. videreudvikling af vores samarbejde og arbejdet med udvikling af atleterne i riffelgruppen. Efter mødet var der en dommer, som ville udveksle nogle ideer med mig om, hvordan vi kan udvikle bedre dommere i fremtiden. For vi har brug for rigtige dommere med status i disciplinen, dommere der tør tage en beslutning. De skal handle, ikke bare se på lerduerne.
Efter at have tilbragt formiddagen med at planlægge en ammunitionstest i Tyskland (som vil blive gennemført ugen efter samt en træningslejr), var det ud at hjælpe træner og atleterne under skeettræningen. Efterfølgende var det videre ud at se Esben i hans åbningsrunde. Derefter blev det til lidt arbejde tilbage på hotellet inden aftensmad med hele holdet. Sidste punkter på dagsorden var køb af vandflasker sammen med Emil og Jesper (der skulle købes mange pga. varmen).
En dag som denne er særligt lang for vores 50 m riffelskytter da de både har præ-stævnetræning, eliminering og kvalifikation samme dag, så stor ros skal der lyde for det flotte arbejde under hårde betingelser.
2 juni – riffel 50 m 3x20 samt skeet træningVed præ-event træningen har atleterne 3 runder hver i løbet af dagen. Så meget af min tid gik med at tjekke baner og snakke med ISSF-folk og trænere om udviklingen af skydesporten. I løbet af vores første serie i skeet ser vi, at der sidder en antidoping-kontrolbetjent. Det er meget mærkeligt, men Jesper har fået en tilfældig test nu ved hver eneste World Cup i år. Da de for 3. gang i år kom i Lonato, troede han at jeg jokede med ham😊. Og nu kom de for 4.e gang i Baku og i dopingkontrollen skulle han altså og vi kan kun konstatere: Jesper er den mest testede skytte i år 😊. Så der gik lidt tid med dopingkontrol mellem runde 1 og 2.
Denne dag skød Stephanie og Rikke også riffel 50 m 3x20 skud, hvilket gik strålende. Stephanie tangerede Stine Nielsens danske rekord med 588 point i elimineringen og Rikke Ibsen skød fine 586 i indledende og gik dermed til finalen i den meget tætte konkurrence. Efter dagens skydning var ovre skulle vi med bus hjem til hotellet kl 19.15 hvor vi landede kl 20.00 til middag efterfulgt af indkøb af vand og snacks med Emil og Jesper. Aftenen sluttede ved midnat efter et par timers besvarelse af e-mails.
3 juni – Finale dag for riffel 50 m 3x20 samt første tre serier i skeet.Finaledag for Rikke i riffel 50 m 3x20 skud (en fantastisk finale der Rikke vinder hendes første World cup Guld) og konkurrencestart med 3 serier i skeet. Min opgave denne gang var, ligesom før, at holde styr på de baner, som Jesper og Emil skal skyde på samt at coache Emil (da Jesper og Emil skød samtidig under denne konkurrence) og at sidde som sidedommere i runder, hvor det var Emil eller Jespers tur til det. Det er noget, som Tore og jeg gør for atleterne, så de ikke skal sidde ude i varmen og i stedet komme ind og få noget at spise og restituere så godt som muligt til næste runde.
I løbet af dagen havde jeg også nogle samtaler med dommer og jury, hvor der igen, igen ikke var styr på nogle ting, såsom at dommeren ikke tjekker atleternes startposition. Jeg er meget opsat på, at vores konkurrencer skal være fair. Hvis der er en regel, skal den følges. Ellers skal vi ikke have den regel. Jeg ønsker, at den atlet, der vinder, er den atlet, der har forberedt sig på den bedste måde til konkurrencen - ikke den, der med succes har snydt sig til flest antal lerduer. Jeg mener stadig, at det er problematisk, at vi kan stå i en situation, hvor en dommer dømmer skytter fra sit eget land. Det er ikke fair for atleter eller for dommere. Der var også nogle problemer på bane C (den sidste bane), hvor der var en kameramand, der filmede. Desværre var de i atleternes synsfelt, da de kaldte på en lerdue, og hvis han bevægede sig, forstyrrede de skytterne. Det her handler bare om, at kameramændene bliver informeret om, at de ikke må bevæge sig, når atleterne står på standpladsen, men i stedet for bevæger sig, når atleterne bevæger sig. Dagen slutter som de fleste andre med at løbe, spise aftensmad og købe vand og snakke og svare på mails.
4 juni – sidste dag med skeet samt riffel mixed 50 m
Dagen startede med morgenmad kl 06.00 da Rikke og Esben skulle skyde mixed team 50 m med start kl 08.15 så ud til banen med bus kl 06.30 efterfulgt af forberedelser på banen og start kl 08.15. Mixed team er meget udfordrende, da der ikke er meget at spille med tidsmæssigt, hvis der for eksempel er hård vind.. Rikke og Esben fik begge benyttet lejligheden til at lære formatet så de har den nødvendige viden for at gå til finalen, og det tager vi næste gang. Esben fik en opfølgende udstyrstest, så jeg var med ham i udstyrskontrollen med alle ting, men denne gang var det kun riffel og jakke de ønskede at teste. Det hele gik fint, og det var hurtigt videre på skydebanen for at tjekke, hvordan de havde det i forhold til, at skeetskytterne skulle startede kl. 11.20. Her var de lidt foran, og så var det ellers bare i gang med forberedelserne for drengene. Efterfølgende coachede jeg på Emil under hans skydning, en hurtig evaluering efter serien for hurtigt at flytte til Jespers bane for at være sidedommer for ham. Herefter var det hurtigt tilbage til hotellet lidt hurtig frokost inden det igen var tid til at tjekke bannerne til den meget vigtige sidste runde. God restitution mellem runderne er meget vigtigt for at kunne præstere på højeste niveau og derfor er det mig og Tore som tjekker bannerne for atleterne, så de kan restituere og forberede sig på bedste vis.
Så var det igen tid til at tale med organisationskomiteen om rapporteringstidspunktet for ammunition (hvornår juryen skal teste vores ammunition) og rapporteringstidspunktet for skytterne efterfulgt af planlægningen af ammunitionsbrug i finalen. Her kan der nogle gange være nogle test af ammunition, hvis vores lager af ammunition er ved at løbe tør (pga. begrænsninger i mængden af ammunition, som vi kan medbringe på fly). Denne gang havde vi nok ammunition tilbage, og Jesper var sød at låne nogle af hans ”Norma lead max 8” ud til Emil for de omvendte lerduer på stand 3 og 5 i semifinalerne. Skytterne startede forberedelserne, mens jeg bar 8 kg ammunition til finalbanen og placerede dem forsigtigt i ammunitionskasserne og så på, hvordan juryen tog ammunitionen til prøven og lukkede kasserne med en forsegling. Her var det, at bokserne faktisk ikke var helt lukkede, og folk kunne komme ind med hænderne i bokserne, og så fik de en lille påmindelse fra mig om, at de skulle være helt lukkede, og det fik de ordnet, og jeg gik tilbage til vores lejr, hvor drenge var i fuld gang med deres forberedelser. 20 minutter før semifinale 1 startede gik vi på banen for sidste information inden semifinale 1 der startede kl. 17.30 hvor Emil deltog, efterfulgt af Jespers semifinale. Under Jespers semifinale er der så mange vanddunke på banen at Jesper mister sin og han får hurtigt det reservevand som jeg har tilbage i posen (jeg har altid ekstra vand til skytterne hvis nogen taber eller har brug for ekstra). Da Jesper så kvalificerer sig til finalen, må jeg løbe tilbage til hovedbygningen for at finde noget nyt vand, men det viste sig at være en svær opgave da alt var lukket. I sidste ende fandt jeg en mand, der kunne hjælpe og så var et ellers tilbage til banen, hvor Jesper skulle starte finalen.
Efter finalen var det direkte tilbage til hovedbygningen til prisoverrækkelse og pakning af lejr og derefter finde transport tilbage til hotellet. Tilbage til hotellet for at pakke, bade og aftensmad efterfulgt af et godt glas vin for at fejre Rikkes medaljer, Jespers medalje og Emils finaleplads, inden en times søvn efterfulgt af bustur til flyet kl. 03.10. Så da vi endelig kom igennem alle kontrollerne og sikkerhedstjek og befandt os på flyet sov alle tungt.
Hjem til Danmark kom vi med 1 guld, 1 sølv, 1 bronze, en 4. plads og en 6 plads samt flere andre fine resultater. Dette var lidt om hvad jeg laver når jeg rejser med træner og atleterne.
Pistolskytten Frederik Larsen har kvalificeret sig til aftenens EM-finale i Tallinn i 10m luftpistol.
Frederik blev med 581 point nr 3 i kvalifikationen tidligere i dag.
Finalen skydes kl. 18.45 dansk tid og kan følges live via linket her: https://www.youtube.com/channel/UCndexZkAcD7kcGg9KJ5y1-Q